Intelligente installationer
Glemmer du at slukke lyset, når du forlader huset?
Eller skal lyset tænde automatisk, når det bliver mørkt, og du ikke er hjemme?
Med intelligente installationer får du fuld kontrol over dit hjem – uanset hvor du befinder dig.
Du kan f.eks. programmere sluk/tænd af belysning ude og inde, overvågning, ventilationsanlæg og øvrige el-installationer i hjemmet.
Du kan tilmed fjernstyre mange af installationerne, så kaffemaskinen kan slukkes, selvom du er på vej på sommerferie på Autobahn. Eller tændes, når du er på vej hjem igen.
Du kan ligeledes programmere lys både ind- og udvendigt til at tænde og slukke ved bestemte intervaller, så dit hjem ser beboet ud, når du er på ferie.
Intelligente installationer har i mange år været brugt ved især erhverv og institutioner til overvågning samt automatisk belysning. I de senere år er installationerne dog blevet meget populære i private husstande også, i takt med at brugervenligheden er gået op, og prisen ned.
Der er i dag mange forskellige fleksible systemer, og vi hjælper dig med at finde dét, der passer til lige præcis din husstands behov.
Alle systemer er lette at betjene og meget brugervenlige, men vi giver dig en grundig introduktion til netop dit system, samt vejledning i de forskellige funktioner, så du får mest muligt ud af dit intelligente hjem.