Om BDS El-installation
BDS El-installation v/ aut. elinstallatør Claus Sloth Sørensen i Svenstrup er din nye lokale elektriker
BDS El-installation har base i Svenstrup, hvorfra vi servicerer hele det omkringliggende område: Aalborg, Støvring, Frejlev, Skalborg, Gistrup og alle de andre.
Claus – som selv er født og opvokset i Gistrup – har et godt kendskab til området omkring Aalborg, og som elektriker har han kørt Himmerland og Vendsyssel tyndt.
Claus er vild med ”gør-det-selv/DIY”-projekter, og hjælper gerne med at finde en kreativ løsning, så din drøm kan realiseres. Med Claus som makker er du sikker på, at kvaliteten i arbejdet er i orden, og at dine installationer både er sikre og lovlige.
Du kan holde dig opdateret på Facebook, hvor Claus viser billeder fra de projekter, BDS går og roder med – der ryger også af og til et ”gør-det-selv”-projekt op.
Claus er stor tilhænger af ting, der er lavet fra bunden med kvalitet og det gode håndværk for øje – men han sætter også pris på det at lave gamle ting om til nye, og på den måde fornye og forbedre.
Står du med en idé, og er måske lidt i tvivl om, om det kan lade sig gøre, så kontakt endelig Claus og få en snak om løsningerne.